42 statistikker om hvad danskerne spiser (2026)

1Hvad spiser danskerne i 2026? De store linjer

Danskernes kost lever kun i begrænset omfang op til de officielle kostråd, viser DTU's store kostundersøgelse DANSDA 2021-2024 fra februar 2026. Frugt, grønt og bælgfrugter fylder for lidt, mens kød, søde sager, snacks og søde drikke fylder for meget. Den nye undersøgelse er den første samlede kortlægning af danskernes madvaner siden 2011-2013 og bygger på næsten 4.000 deltagere.

Helt grundlæggende går udviklingen i den forkerte retning på flere fronter: mælk, kartofler og frugt er faldet markant i alle aldersgrupper, mens ost, æg, sukker, slik og fjerkræ er steget. Det samlede kødindtag er endda steget en smule – primært drevet af mere fjerkræ.

2Hvor meget kød spiser danskerne?

Voksne danskere spiser et mediant kødindtag på 118 gram tilberedt kød om dagen, svarende til 826 gram om ugen – mere end det dobbelte af det anbefalede, ifølge DANSDA 2021-2024. De officielle kostråd anbefaler omkring 350 g tilberedt kød om ugen. Indtaget af rødt kød og fjerkræ overstiger anbefalingerne i alle aldersgrupper.

Hvor meget kød spiser en dansker om ugen?

En gennemsnitlig voksen dansker spiser cirka 826 gram tilberedt kød om ugen ifølge DTU's DANSDA 2021-2024 – altså mere end dobbelt så meget som kostrådenes anbefaling på 350 gram. Mænd spiser markant mere end kvinder, og det er især mændene, der trækker indtaget op.

Hvor meget fersk kød køber danskerne om året?

I 2020 købte den gennemsnitlige dansker 43 kilo fersk kød om året, viser tal refereret af LandbrugsAvisen. Det er et fald på tre kilo over en periode på 14 år, hvor kurven dog har holdt sig forholdsvis stabil – i modsætning til fx Tyskland, hvor forbruget er faldet kraftigt.

Hvilket kød falder mest i Danmark?

Det er især grisekødet, der er gået tilbage: Fra 2018 til 2023 faldt forbruget af grisekød fra 34,1 kg til 27,5 kg pr. person, mens oksekød faldt fra 10,7 til 8,9 kg, ifølge tal gengivet af Økologisk Landsforening. Kyllingekød holdt sig nogenlunde uændret med et beskedent fald til 13,1 kg.

3Hvor meget fisk spiser danskerne?

Voksne danskere spiser kun omkring halvdelen af de anbefalede 350 gram fisk om ugen, viser DANSDA 2021-2024. Fisk i kosten svarer hos voksne til ca. 26 g pr. dag (per 10 MJ), hvilket er cirka halvdelen af det anbefalede niveau på omkring 50 g om dagen. Børn og unge spiser endnu mindre.

Hvor mange danskere spiser slet ikke fisk?

Omkring hver fjerde dansker spiser slet ikke fisk i løbet af en registreringsperiode, ifølge DTU's DANSDA 2021-2024. Det gælder både børn, unge og voksne – mere end 25 % af børn og unge og omkring 25 % af de voksne har et nul-indtag af fisk.

Hvor stor en del af danskerne følger fiske-kostrådet?

Kun omkring en fjerdedel af danskerne lever op til kostrådet om 350 gram fisk om ugen, ifølge DTU Fødevareinstituttet. Det er kun den øverste fjerdedel af de voksne – dem der spiser mest fisk – der reelt rammer anbefalingen, mens størstedelen ligger i de lave intervaller.

4Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne?

Danskerne spiser i dag kun cirka halvt så meget frugt som for ti år siden, viser DANSDA 2021-2024. Hos voksne er frugtindtaget faldet med hele 57 procent siden den forrige kostundersøgelse i 2011-2013, og der ses også et tydeligt fald blandt unge og børn.

Hvor meget er danskernes frugtforbrug faldet?

Voksne danskeres frugtindtag er faldet med 57 procent siden 2011-2013, ifølge DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen. Frugt er fortsat placeret i kategorien 'spis mindre' i kostrådene, men faldet er så markant, at frugtskålen reelt er ved at blive tømt i mange hjem.

Hvor mange bælgfrugter spiser danskerne?

Danskerne spiser i dag cirka 8 gram bælgfrugter om dagen, op fra omkring 2 gram tidligere – men kostrådet lyder på 100 gram dagligt. Populariteten af kikærter, linser og edamamebønner er altså vokset markant, men der er stadig meget langt til anbefalingen.

Hvor meget frugt og grønt anbefaler kostrådene?

De officielle kostråd anbefaler mindst 600 gram frugt og grønt om dagen, heraf mindst 100 gram mørkegrønne grøntsager. Samtidig er grøntsager rykket op i kategorien 'spis mest' i madpyramiden, mens frugt fortsat ligger i 'spis mindre'.

5Hvorfor er danskerne verdensmestre i slik?

Danskerne køber i gennemsnit 6,6 kilo slik pr. person om året, hvilket gør Danmark til verdensmester i slikforbrug, viser DTU Fødevareinstituttets analyse fra 2021. Det er omkring dobbelt så meget som englændere og amerikanere, og forbruget af slik og sukker er fortsat med at stige.

Hvor meget slik og chokolade spiser danskerne om året?

Inklusive chokolade køber hver dansker i gennemsnit 12,3 kilo slik og chokolade om året, ifølge DTU's salgstalsanalyse. Lægger man kage, is, desserter og snackbarer oveni, ryger der i snit hele 35 kilo søde sager i indkøbskurven pr. dansker hvert år.

Hvor meget slik køber danskerne sammenlignet med andre lande?

Danskerne køber 6,6 kilo slik pr. person om året, mens amerikanerne ligger på 3,6 kilo og italienerne kun på 1,8 kilo, ifølge en Euromonitor-undersøgelse af 100 lande. Danmark har de seneste år overhalet både Finland og Sverige som verdens største slikmunde.

Hvor meget søde drikke drikker danskerne?

Danskerne køber 127 liter søde drikke pr. person om året, hvilket giver en global andenplads, viser DTU's analyse. Salget er steget fra 106 liter i 2004 til 127 liter i 2018 – især drevet af saftevand, hvor forbruget er vokset cirka 60 procent.

6Hvor mange danskere spiser plantebaseret eller vegetarisk?

18 procent af danskerne – svarende til lidt over 1 million mennesker – spiser enten fleksitarisk, pescetarisk, vegetarisk eller vegansk, viser Coop Analyse og Dansk Vegetarisk Forenings tal fra 2025. Det er en markant stigning fra 12 procent i 2018 og kun 3,8 procent i 2010.

Hvor mange danskere er vegetarer eller veganere?

Andelen af rene vegetarer og veganere har ligget forholdsvis stabilt: I 2022 beskrev 2,2 % sig som vegetarer og 0,8 % som veganere, ifølge Coop Analyse. Det er især fleksitarerne – dem der spiser vegetarisk de fleste af ugens dage – der vokser i antal.

Hvor mange unge spiser grønt eller vegetarisk?

Omkring 30 procent af de unge mellem 18 og 34 år beskriver sig selv som enten fleksitar, pescetar, vegetar eller veganer, mens det kun gælder 12 procent af de 55-74-årige, ifølge Coop Analyse. Det er altså de unge, der driver de grønne madvaner i Danmark.

Hvor mange danskere har en kødfri dag om ugen?

44 procent af danskerne har mindst én ugentlig dag, hvor de ikke spiser kød til aftensmad, viser Coop Analyse og Dansk Vegetarisk Forening i 2025. Til frokost er andelen endnu højere – 53 procent har mindst én kødfri frokostdag om ugen.

7Hvad er der ændret sig i danskernes kost over tid?

Siden den forrige kostundersøgelse i 2011-2013 er der sket store skift i danskernes kost, viser DANSDA 2021-2024. Mælk, kartofler og frugt er faldet markant i alle aldersgrupper, mens ost, æg, sukker, slik, bælgfrugter og fjerkræ er steget.

Hvor meget er danskernes mælkeforbrug faldet?

Danskernes mælkeforbrug er faldet med mellem 30 og 51 procent afhængigt af aldersgruppen siden 2011-2013, ifølge Nationalt Center for Overvægts gennemgang af DANSDA. Mælk og mælkeprodukter indgår stadig i stor udstrækning i kosten, men indholdet er faldet i alle aldersgrupper.

Hvor meget er unges slikforbrug steget?

Blandt unge i alderen 11-17 år er forbruget af slik og chokolade vokset med over 50 procent sammenlignet med tidligere målinger, viser DANSDA 2021-2024. Stigningen er størst blandt piger, og samtidig fylder sodavand og energidrikke også mere i de unges kost.

8Hvordan handler og spiser danskerne deres mad?

Danmark er det land i verden, hvor økologiske fødevarer har den største markedsandel i detailhandlen, viser tal fra Landbrug & Fødevarer. Samtidig spiller convenience som færdigretter og takeaway en stigende rolle i, hvordan danskerne får mad på bordet.

Hvor stor en del af danskernes indkøb er økologisk?

Økologiske varer udgjorde i 2024 omkring 11,6 procent af det samlede danske fødevaresalg, ifølge tal fra Danmarks Statistik gengivet af Økologisk. Danmark ligger fortsat i verdenstoppen, og EU har et mål om, at 25 procent af fødevareforbruget skal være økologisk i 2030.

Hvor ofte spiser danskerne ude eller får takeaway?

34 procent af danskerne går på restaurant mindst én gang om måneden, viser Landbrug & Fødevarers segmenteringsanalyse. Blandt 'De bekvemme' – det største forbrugersegment, der udgør 29 procent af befolkningen – får 46 procent takeaway månedligt, og de er storforbrugere af færdigretter og udespisning.

• 34 % af danskerne går på restaurant mindst én gang om månedenKilde: Landbrug & Fødevarer / Kantar Gallup
• 29 % af befolkningen tilhører segmentet 'De bekvemme', der oftest får takeaway og færdigretterKilde: Landbrug & Fødevarer, 2024
• 15 % af danskerne er fuldstændig enige i, at de helst køber økologisk, hvis muligtKilde: Kantar Gallup, Index Danmark 2024

9Hvor godt følger danskerne de officielle kostråd?

Efterlevelsen af de officielle kostråd er generelt lav i Danmark, fastslår DTU Fødevareinstituttet i DANSDA 2021-2024. Størstedelen af befolkningen lever ikke op til flere kostråd samtidig, og især anbefalingerne om bælgfrugter og nødder efterleves af meget få.

Hvilke kostråd følger danskerne bedst?

Kostrådet for mejeriprodukter har den højeste efterlevelse, mens kun omkring en fjerdedel af danskerne opfylder anbefalingerne for fuldkorn og fisk, ifølge DANSDA 2021-2024. På de fleste øvrige områder ligger danskerne langt fra anbefalingerne.

Der er næsten ingen, som bare spiser nogenlunde efter kostrådene.

Sisse Fagt, seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet