32 statistikker om danskernes kødforbrug (2026)

1Hvor meget kød spiser danskerne?

Danskernes kødforbrug er højt i international sammenligning, men svært at måle præcist. Forsyningstal placerer os blandt de mest kødspisende lande i EU, mens kostundersøgelser, der måler det faktiske indtag, lander betydeligt lavere. Her er de vigtigste tal.

Hvor meget kød spiser en gennemsnitsdansker om året?

Danskerne har ifølge forsyningstal omkring 76 kg kød til rådighed per person om året (2023). Danskerne er med i top fem med et indtag på 76 kg. Tallet bygger på slagtetal og tæller råt kød uden svind ved tilberedning, så det reelle indtag er lavere. DTU's kostundersøgelser, der måler det faktiske indtag, har tidligere estimeret ca. 52 kg om året.

Forskellen skyldes måleusikkerhed. Der er ingen præcise tal på, hvor stor mængde kød danskerne spiser, da meget opgøres i råt kød. Tallene tager desuden ikke højde for det svind, der sker ifm. bearbejdning og tilberedning.

Hvor stor en del af danskerne spiser kød hver dag?

80 % af danskerne spiser kød hver dag eller de fleste dage i ugen, viser DTU Fødevareinstituttets kostundersøgelse 2021-2024. Undersøgelsen viser også, at 80 % af danskerne spiser kød hver dag eller de fleste dage i ugen, og det er også den samme andel af befolkningen, der ser sig selv som "kødspisere". Mændene har generelt det højeste indtag.

2Hvilke kødtyper spiser danskerne mest af?

Når der spises kød til aftensmad i Danmark, er det typisk oksekød, grisekød eller kylling. Men sammensætningen har ændret sig markant: fjerkræ vinder frem, mens det røde kød er i tilbagegang.

Hvilket kød spiser danskerne mest – oksekød, svinekød eller kylling?

Oksekød udgør ca. en tredjedel af danskernes samlede kødindtag, og hakket oksekød var det mest solgte kød. Hakket oksekød var det mest solgte kød i 2021. Ca. 1/3 del af indtaget af kød i Danmark er oksekød. Rødt kød, altså okse- og kalvekød, grisekød og lammekød udgør langt størstedelen af danskernes indtag, mens fjerkræ fylder mindre.

Spiser danskerne mere kylling end før?

Ja – kyllingekød fylder stadig mere, mens forbruget af rødt kød falder. Tallene dækker over, at især kostens indhold af fjerkræ er øget, mens indholdet af rødt kød i kosten er faldet. På europæisk plan er udviklingen markant: Hvor kylling ved årtusindeskiftet kun udgjorde omkring hvert femte kg kød på de europæiske middagsborde, står fjerkræ i dag for omtrent hvert tredje kg.

En vigtig forklaring er prisen. Pris har størst betydning i danskernes valg af kød. Stigende priser på kød og især oksekød, kan være med til at forklare det lette fald i indtag af rødt kød og stigning i indtag af kylling.

3Hvordan har danskernes kødforbrug udviklet sig?

Det danske kødforbrug har været forholdsvist stabilt, men med et svagt fald over tid – især for svine- og oksekød. Udviklingen følger en bredere europæisk tendens mod mindre kød.

Falder danskernes kødforbrug?

Ja, danskernes kødforbrug falder langsomt. Fra 2006 til 2020 faldt kødforbruget per dansker fra 46 kilo fersk kød til 43 kilo om året. Faldet er især tydeligt for grisekød. Det er især forbruget af grisekød, som er faldet: Fra 2018 til 2023 er det gået fra 34,1 kg til 27,5 kg, mens oksekød er faldet fra 10,7 til 8,9 kg.

Falder kødforbruget i hele Europa?

Ja, det europæiske kødforbrug har været faldende siden 2019. Kødforbruget i Europa er faldende. Siden 2019, da det toppede, er det i gennemsnit faldet 1,6 pt. om året. Det gennemsnitlige forbrug af kød var dermed på 64,2 kg per indbygger i 2023. I 2019 var det 68,7 kg.

4Spiser danskerne mere kød end andre lande?

Danskerne ligger højt – både i EU og globalt. Sammenhængen mellem velstand og kødforbrug er tydelig, og som et rigt land er Danmark blandt de mest kødforbrugende.

Hvor i EU spises der mest kød?

Irland og Cypern topper EU med det højeste kødforbrug per indbygger. Irland og Cypern topper listen med et forbrug på 86 kilo per indbygger årligt. Det er præcis det dobbelte af kødindtaget i Bulgarien og Slovakiet, der sammen indtager bundplaceringen i opgørelsen med et forbrug på 43 kilo per indbygger. Danmark ligger i top fem med ca. 76 kg.

Hvilket land i verden spiser mest kød?

Hongkong topper det globale kødindtag. Hongkong rangerer allerhøjst i det globale kødindtag med et forbrug på 137 kilo per person om året. Dernæst kommer USA og Australien, hvis befolkninger indtager over 120 kilo om året. Til sammenligning forbruger danskerne knap 72 kilo. Indien rangerer allerlavest med lidt over fire kilo kød årligt.

5Hvor mange danskere er vegetarer eller veganere?

Trods stor medieopmærksomhed udgør vegetarer og veganere stadig en lille del af befolkningen. Til gengæld er fleksitarer – dem der bevidst har kødfri dage – i klar vækst.

Hvor mange danskere lever vegetarisk?

Cirka 3 % af danskerne lever vegetarisk, svarende til omkring 180.000 personer (2022). Ifølge en analyse fra Coop Analyse og Dansk Vegetarisk Forening (DVF) fra 2022 lever cirka 3 % af den danske befolkning vegetarisk. Dette svarer til omkring 180.000 personer. Andelen er steget over tid – tilbage i 2017 var andelen på 1,8 %, og i 2010 var tallet så lavt, at det ikke var statistisk målbart.

Hvor mange danskere er veganere?

Omkring 1 % af danskerne lever helt vegansk. Ifølge Coop Analyse & DVF (2025) svarer 1 % af danskerne, svarende til 59.000 personer, at de spiser 100 % vegansk. Tallet er dog behæftet med stor usikkerhed på grund af det lave antal respondenter.

Spiser unge mindre kød end ældre?

Ja, de unge er klart mindre kødspisende end de ældre. Færre end to ud af tre (63,9%) 18-34-årige beskriver sig selv som kødspisere. For de 35-54-årige er andelen 75,8%, eller tre ud af fire, og for de 55-74-årige er det 79,6%. Vegetarisme er også mere udbredt blandt de yngste.

6Hvor mange danskere holder kødfri dage?

En af de tydeligste tendenser er, at flere danskere bevidst skruer ned for kødet – uden nødvendigvis at blive vegetarer. Andelen med mindst én kødfri dag om ugen er mere end fordoblet på et årti.

Hvor mange danskere har mindst én kødfri dag om ugen?

I 2022 havde 40 % af danskerne mindst en hel kødfri dag om ugen. I 2022 havde 40 % af danskerne mindst en hel kødfri dag (Coop Analyse & DVF 2022). I 2017 var det 28 % af danskerne. I 2010 var det kun 17 % af danskerne.

Vil danskerne gerne spise mindre kød?

Et flertal af danskerne ønsker at skære ned på kødet. 67 % af alle voksne danskere har i én eller anden grad et ønske om at spise mindre kød, kødpålæg, fjerkræ og/eller fisk, end de gør i dag (Coop Analyse & DVF, 2025). Ønsket er størst blandt de unge.

Hvorfor vælger danskerne kødet fra?

Klima/miljø og sundhed er de hyppigste grunde til at spise mindre kød – men prisen er i fremmarch. Motiverne for at spise mindre kød blandt dem, som har mindst én kødfri dag, er klima/miljø (34 %) efterfulgt af sundhed (34 %), pris (25 %) og dyrevelfærd (23 %) (Coop Analyse & DVF 2022). I 2025 overhalede prisen ifølge Coop Analyse både klima og sundhed som hyppigste begrundelse for at fravælge kød.

7Hvor meget bruger danskerne på kød?

Kød er en stor post i danskernes madbudget – faktisk den største enkeltkategori i fødevareforbruget. Det gør også kødspild til en dyr og klimatung affære.

Hvor stor en del af madbudgettet går til kød?

Kød er den største enkeltpost i danskernes fødevareforbrug. Ifølge Danmarks Statistik udgør kød 25% af husstandens fødevareforbrug. Til sammenligning udgør mad og drikkevarer samlet kun omkring 13 % af det gennemsnitlige husholdningsbudget.

Hvor meget kød ender som madspild?

Kød udgør en betydelig del af det danske madspild. Kød og kødprodukter tegner sig for 24% af det samlede danske madspild. Det er klimamæssigt problematisk, fordi netop kød er den mest CO2-tunge fødevaregruppe.

8Hvad er kødets klimaaftryk?

Forskellige kødtyper belaster klimaet vidt forskelligt. Oksekød er den klare klimaversting, mens kylling og især plantebaserede alternativer ligger markant lavere.

Hvor meget CO2 udleder oksekød sammenlignet med kylling?

Oksekød udleder ca. 50 kg CO2e pr. kg – langt mere end andre kødtyper. I Den store klimadatabase er det gennemsnitlige klimaaftryk fra oksekød opgjort til ca. 50 kg CO2e pr. kg slagtekrop. Til sammenligning udleder grisekød gennemsnitligt ca. 4 kg CO2e pr. kg, kylling 2 kg pr. kg og en plantefars baseret på soja eller ærter udleder under 1 kg pr. kg.

Mange danskere overvurderer dog kyllingens klimaaftryk. I undersøgelsen ligger den gennemsnitlige vurdering af kyllingekødets klimaaftryk på 18 kg CO2e per kilo, men det korrekte klimaaftryk ifølge Den store klimadatabase fra CONCITO er 3,7 kg CO2e.

Hvor stor en del af fødevareforbrugets klima kommer fra oksekød?

Oksekød fylder uforholdsmæssigt meget på klimaregnskabet. Ifølge Concitos opgørelse står danskernes forbrug af oksekød for mere end halvdelen af fødevareforbrugets samlede udledning. Oplysningen om, at danskernes forbrug af oksekød står for mere end halvdelen af fødevareforbrugets udledning, er blevet mødt med kritik og undren i forskellige medier.

Uanset hvilke lande, produktionssystemer eller producenter der regnes på, vil klimaaftrykket fra oksekød stort set altid ligge i den høje ende.

Concito om oksekøds klimaaftryk

9Hvor meget kød producerer Danmark?

Danmark er en kødnation af de helt store – især når det gælder svin. Produktionen er mange gange større end danskernes eget forbrug, fordi langt det meste eksporteres.

Hvor mange grise produceres der i Danmark?

Danmark producerede 30,8 millioner svin i 2024. Totalt blev der i 2024 produceret 30,8 millioner svin i Danmark. Dette inkluderer både slagtede svin og eksporterede smågrise, som antalsmæssigt fordeler sig nogenlunde ligeligt. Til perspektiv: Fra 1990 til 2024 steg den samlede svineproduktion i Danmark fra 16,5 mio. til 30,7 mio. dyr, hvilket svarer til en stigning på 86 % (kilde: Danmarks Statistik).

Hvor stor en del af det danske svinekød eksporteres?

Cirka 90 % af det danske svinekød går til eksport. 90 procent af det danske svinekød bliver eksporteret til udlandet. Den årlige eksport har en værdi på omkring 30 milliarder kroner og udgør godt fem procent af den samlede eksport. I 2025 var eksportværdien endnu højere: I 2025 eksporterede den danske grisebranche for 36,9 mia. kr. Branchen er førende indenfor kvalitet, fødevaresikkerhed og sporbarhed, hvilket er en væsentlig grund til, at Danmark er blandt verdens største eksportører af grisekød.

Hvor mange dyr slagtes der i Danmark?

Hvert kvartal slagtes der millioner af dyr på danske slagterier. Antallet af slagtede dyr på slagterierne var i andet kvartal 2024 på 110.700 stk. kvæg, 3,5 mio. stk. svin og 25,5 mio. stk. fjerkræ, primært kyllinger. Samtidig eksporteres et stort antal levende smågrise: Siden andet kvartal 2023 er der blevet eksporteret flere svin, end der er blevet slagtet i Danmark. I andet kvartal 2024 blev der eksporteret 4,3 mio.

10Hvornår spiser danskerne kød?

Kødet fylder mest ved aftensmaden og når danskerne spiser ude. Aldersgruppen midt i livet er de mest trofaste kødspisere.

Hvor ofte er der kød i aftensmaden?

Omkring hver tredje dansker spiser kød eller fisk til aftensmad alle ugens syv dage. Skal danskerne selv vurdere, hvor mange dage om ugen, der indgår kød eller fisk i deres aftensmad, er det omkring hver tredje, der spiser en form for kød eller fisk til aftensmad alle ugens syv dage. Dette har ligget stabilt de seneste to år. Til gengæld vurderer mere end halvdelen, at de har mindst én kødfri aftensmad om ugen.

Hvilken aldersgruppe spiser mest kød?

Danskere mellem 35 og 49 år spiser mest kød til aftensmad. Danskere mellem 35-49 år er den aldersgruppe, som spiser mest kød til aftensmad. Her svarer otte ud af ti, at de spiste kød eller fjerkræ til aftensmad dagen før, hvilket er signifikant flere end alle andre aldersgrupper. To grupper af danskere spiser sjældnere kød til aftensmad, end gennemsnittet: Unge mellem 18-34 år samt ældre danskere på over 65 år.

Hvad spiser danskerne, når de spiser ude?

Når danskerne spiser ude, ryger der oftere oksekød på tallerkenen. Oksekød indgik i 33 pct. af alle måltider på restaurant/café dagen før og 38 pct. af alle takeaway-måltider. Fisk fylder også mere ude end hjemme: 22 pct. fik fisk til aftensmad, hvis de spiste ude dagen før.