42 statistikker om danskernes kostvaner (2026)

1Hvor godt lever danskerne op til kostrådene?

Danskernes kostvaner bevæger sig samlet set længere væk fra De officielle Kostråd end for ti år siden. Det er hovedkonklusionen i DTU Fødevareinstituttets kostundersøgelse DANSDA 2021-2024, der bygger på kostdata fra 3.824 deltagere i alderen 4-80 år. Frugt, grønt og bælgfrugter fylder for lidt, mens kød, søde sager, snacks og søde drikke fylder for meget.

Hvor mange danskere følger alle de officielle kostråd?

Ingen danskere lever op til alle de udvalgte officielle kostråd på én gang — det gælder 0 procent af befolkningen, viser DANSDA 2021-2024. Selv på de områder, hvor det går bedst, nemlig fuldkorn og fisk, er det kun omkring en fjerdedel, der følger anbefalingerne. Mejeriprodukter som mælk og ost er den fødevaregruppe, hvor flest danskere rammer kostrådet.

Hvilken vej går udviklingen i danskernes kost?

Kosten bevæger sig kun på få områder i retning af kostrådene og på flere områder længere væk fra dem, konkluderer DTU i 2026. Indtaget af frugt er faldet i alle aldersgrupper, grøntsager har tendens til at falde, mens indholdet af kød i kosten er steget — primært på grund af mere fjerkræ. Samtidig er forbruget af slik, sukker og ost gået op, særligt blandt børn og unge.

Der er næsten ingen, som bare spiser nogenlunde efter kostrådene.

Sisse Fagt, seniorrådgiver, DTU Fødevareinstituttet (2026)

2Hvor meget kød spiser danskerne?

Kød har historisk spillet hovedrollen på danskernes tallerken, og det gør det stadig. Danmark ligger blandt de lande i verden, der spiser mest kød, selvom der er en svag tendens til, at især det røde kød falder. Her er tallene for, hvor meget og hvilket kød danskerne reelt spiser.

Hvor meget kød spiser en dansker om året?

En gennemsnitsdansker spiser omkring 52 kg kød om året, viser DTU Fødevareinstituttets opgørelse baseret på kostundersøgelserne. Det svarer til cirka et kilo kød om ugen — markant mere end de officielle kostråd, der anbefaler højst 350 gram tilberedt kød ugentligt. Rødt kød fra firbenede dyr udgør omkring to tredjedele af forbruget, i alt cirka 44 kg om året.

Hvilke typer kød er danskernes forbrug faldet mest for?

Forbruget af grisekød er faldet mest blandt danskerne, fra 34,1 kg pr. person i 2018 til 27,5 kg i 2023, ifølge tal fra analyseinstituttet AMI. Oksekødsforbruget faldt i samme periode fra 10,7 til 8,9 kg, mens kyllingekød lå nogenlunde stabilt med et lille fald til 13,1 kg. Samlet placerer det danskerne i top fem i Europa med et kødforbrug på 76 kg pr. indbygger i 2023.

Hvor meget kød spiser danskerne i forhold til Europa?

Danskerne spiser cirka 76 kg kød pr. person om året og ligger dermed i den europæiske top fem (2023). Til sammenligning var det gennemsnitlige europæiske forbrug 64,2 kg i 2023, ned fra 68,7 kg i 2019. Lande som Irland og Cypern topper med 86 kg, mens borgere i Bulgarien og Slovakiet kun spiser omkring 43 kg.

3Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne?

De officielle kostråd anbefaler 600 gram frugt og grøntsager om dagen, men på dette punkt halter danskerne markant — og det går den forkerte vej. Frugtindtaget er faldet på tværs af alle aldersgrupper siden den forrige kostundersøgelse.

Hvor stor en andel af danskerne får nok frugt og grønt?

Kun 7,3 procent af befolkningen når den anbefalede mængde frugt og grønt, viser DANSDA 2021-2024. Indtaget ligger væsentligt under anbefalingerne i alle aldersgrupper, og det er især teenagere — særligt drengene — der spiser mindst. Det er en tydelig forværring siden sidste undersøgelse.

Hvor meget er danskernes frugtindtag faldet?

Voksne danskeres frugtindtag er faldet med 57 procent siden kostundersøgelsen i 2011-2013. Frugtindtaget er dermed omtrent halveret på tværs af både voksne, unge og børn, og også grøntsagsindtaget falder. Det betyder, at danskerne i stigende grad lever op til færre af kostrådene om at spise mere grønt.

Hvor mange danskere spiser bælgfrugter?

Kun 0,8 procent af befolkningen spiser den anbefalede mængde bælgfrugter som bønner og linser, viser DANSDA 2021-2024 for første gang. Det mediane indtag er ganske enkelt 0 gram, fordi over halvdelen af befolkningen slet ikke spiser bælgfrugter. Det daglige indtag er dog steget fra cirka 2 til 8 gram siden sidste undersøgelse — en stigning fra et meget lavt niveau.

4Hvor meget fisk spiser danskerne?

Fisk er en af de fødevaregrupper, hvor danskerne klarer sig bedst i forhold til kostrådene — men det er stadig kun et mindretal, der spiser nok. Anbefalingen lyder på omkring 350 gram fisk om ugen som hovedret.

Hvor meget fisk spiser en voksen dansker om dagen?

En voksen dansker har et medianindtag på blot 22 gram fisk om dagen — under halvdelen af de anbefalede cirka 50 gram dagligt. Blandt børn og unge er indtaget endnu lavere, kun 6-8 gram om dagen, og over 25 procent af børn og unge spiser slet ikke fisk i en given uge. Omkring en fjerdedel af befolkningen lever op til fiskeanbefalingen.

5Hvor meget sukker og slik spiser danskerne?

Danskerne har et notorisk stort indtag af sukker, slik og søde drikke, og forbruget er steget — særligt blandt de unge. De officielle anbefalinger siger, at tilsat sukker højst bør udgøre 10 energiprocent af kosten.

Hvor meget tilsat sukker spiser danskerne?

Voksne danskere spiser i gennemsnit knap 10 energiprocent fra tilsat sukker, mens børns kost ligger på knap 15 energiprocent — altså et godt stykke over anbefalingen. I gram svarer det til cirka 50 gram tilsat sukker om dagen for voksne. Hver tiende teenager spiser mere end 100 gram tilsat sukker dagligt.

Hvor meget er unges forbrug af slik og sukker steget?

Forbruget af sukker, slik og chokolade er steget med 53 procent blandt de unge siden sidste kostundersøgelse. Blandt de 11-17-årige er indtaget af sukker og slik steget med omkring 50 procent, og der ses samtidig en øget interesse for søde drikke som sodavand og energidrikke. Udviklingen bekymrer DTU, fordi vanerne ofte følger med ind i voksenlivet.

Hvor mange søde drikke køber danskerne?

Danskerne køber tilsammen omkring 127 liter søde drikke pr. indbygger om året, når man lægger saftevand, sodavand, energidrikke, iste og sportsdrikke sammen. Det svarer til, at hver dansker køber cirka 35 cl søde drikke om dagen. Danmark er desuden det land i verden, der køber mest slik pr. indbygger, med et gennemsnitligt indkøb på 6,6 kg om året (2018).

6Hvor mange danskere spiser plantebaseret?

Antallet af danskere, der vælger kødet helt eller delvist fra, er steget over de senere år, selvom de rene vegetarer og veganere stadig udgør en lille gruppe. Coop Analyse og Dansk Vegetarisk Forening har siden 2016 fulgt udviklingen i en årlig undersøgelse.

Hvor mange danskere er vegetarer eller veganere?

Omkring 3 procent af danskerne — cirka 180.000 personer — lever vegetarisk, mens cirka 1 procent (ca. 59.000) spiser helt vegansk (Coop Analyse & DVF, 2024-2025). Andelen af vegetarer er steget fra 1,8 procent i 2017, hvilket er en markant udvikling på få år. Blandt unge mellem 18 og 34 år er andelen højere — omkring 7,4 procent lever helt vegetarisk.

Hvor mange danskere vil gerne spise mindre kød?

58 procent af danskerne ønsker i forskellig grad at spise mindre kød, og blandt unge under 35 år gælder det hele 72 procent (Coop Analyse). I 2023 svarede en femtedel af danskerne, at de spiser fleksitarisk, pescetarisk, vegetarisk eller vegansk — den højeste andel målt siden 2019. Pris er i de senere år blevet en ledende årsag til at skære ned på kødet.

Hvilke plantebaserede produkter køber danskerne mest?

Hummus og falafel er danskernes favoritter blandt de plantebaserede produkter, viser Coop Analyses undersøgelse fra 2024. Henholdsvis 57 og 49 procent har prøvet at købe dem og vil sandsynligvis købe dem igen, mens 32 procent siger det samme om plantedrikke. Næsten al salg af plantedrikke i Danmark er i øvrigt økologisk.

7Hvor meget økologi køber danskerne?

Danmark har i mange år været verdensmester i økologisk forbrug. Selvom førstepladsen nu er afgivet, er danskerne stadig blandt verdens mest økologi-glade forbrugere.

Hvor stor en del af danskernes madindkøb er økologisk?

Den økologiske markedsandel i den danske detailhandel var 11,6 procent i 2024 målt i værdi, ifølge Danmarks Statistik. Dermed mistede Danmark førstepladsen til Schweiz på 12,3 procent. Andelen har været svagt faldende, siden den toppede på 12,8 procent i 2020, blandt andet på grund af inflation og øget fokus på discount.

Hvilke økologiske varer køber danskerne mest?

Frugt og grønt er danskernes største økologiske varegruppe og udgør mere end en tredjedel af den økologiske omsætning i dagligvarehandlen. Den økologiske markedsandel for grøntsager steg fra 31,3 procent i 2023 til 34,2 procent i 2024. Samlet omsatte det økologiske fødevaresalg for cirka 16 milliarder kroner i 2024.

8Hvor meget takeaway og færdigmad spiser danskerne?

Danskernes forhold til hjemmelavet mad er under forandring. Takeaway, fastfood og færdigretter fylder mere på spisebordet end tidligere, og portionerne er blevet større.

Hvor meget er danskernes forbrug af takeaway steget?

Den gennemsnitlige danske husstand bruger 84 procent mere på fastfood og takeaway end for otte år siden, viser tal fra Danmarks Statistik og DTU Fødevareinstituttet. To ud af tre danskere (62 procent) har spist takeaway mindst én gang inden for de seneste 14 dage — en stigning på 11 procentpoint sammenlignet med 2019. Samtidig er portionerne blevet større, med mere kød og færre grøntsager.

Hvor ofte køber danskerne takeaway?

62 procent af danskerne har spist takeaway mindst én gang inden for de seneste 14 dage (DTU, 2024). Færdigretter er især populære blandt de unge, hvor 61 procent af forbrugere under 30 år køber friske færdigretter hver måned. Takeaway-måltiderne er generelt energitætte med højere indhold af fedt, sukker og salt end hjemmelavede måltider.

9Hvordan har danskernes mejeriforbrug ændret sig?

En af de mest markante ændringer i den nye kostundersøgelse er mejeriprodukterne. Mens mælken forsvinder fra glasset, vinder osten frem på tallerkenen.

Hvor meget er danskernes mælkeforbrug faldet?

Indholdet af mælk og mælkeprodukter i kosten er faldet med 45 procent blandt børn og 30 procent blandt voksne siden 2011-2013. Til gengæld er indtaget af ost steget med 60 procent blandt børn og 16 procent blandt voksne. Mejeriprodukter er fortsat den fødevaregruppe, hvor flest danskere lever op til kostrådet.

Spiser danskerne færre kartofler end før?

Ja — kartofler fylder mindre i danskernes kost end tidligere, og indtaget er faldet med 28-55 procent afhængigt af aldersgruppe siden 2011-2013. Kartoflen har ellers historisk været en grundsten i den danske madkultur. Faldet er endnu et tegn på, at den klassiske danske tallerken er under forandring.

10Hvor mange danskere er overvægtige?

Danskernes kostvaner og vægt hænger tæt sammen, og forekomsten af overvægt har aldrig været højere. Den Nationale Sundhedsprofil følger udviklingen for den voksne befolkning.

Hvor stor en andel af danskerne er overvægtige?

52,9 procent af den voksne befolkning i Danmark er overvægtige med et BMI på 25 eller derover, viser Den Nationale Sundhedsprofil 2023. Dermed er der i Danmark flere overvægtige end normalvægtige voksne. Siden 1987 er forekomsten af overvægt og fedme omtrent fordoblet.

Hvor mange danskere har svær overvægt?

Andelen af danskere med svær overvægt (BMI ≥ 30) er steget fra 13,6 procent i 2010 til 18,7 procent i 2023. Det svarer til, at omkring 900.000 voksne danskere lever med svær overvægt. Stigningen ses i samtlige aldersgrupper og gælder både mænd og kvinder.

Hvor mange danskere risikerer overvægt i fremtiden?

Mere end 66 procent af den voksne danske befolkning risikerer at have overvægt i 2045, hvis udviklingen fortsætter som hidtil, ifølge en fremskrivning fra Kræftens Bekæmpelse. Heraf forventes andelen med svær overvægt at stige til mere end 29 procent. Overvægt er en risikofaktor for blandt andet hjerte-kar-sygdom, type 2-diabetes og mindst 13 kræftformer.