32 statistikker om kød og klima i Danmark (2026)

1Hvor stort er kødets klimaaftryk i Danmark?

Kød er den enkeltfaktor i kosten med det største klimaaftryk, og forskellen mellem kødtyperne er enorm. I gennemsnit udleder et kilo oksekød ca. 50 kg CO2e, mens grisekød ligger på ca. 4 kg og kylling på ca. 2 kg ifølge Concitos klimadatabase fra 2021. Nedenfor har jeg samlet de vigtigste tal, der sætter rammen for hele artiklen.

Hvor meget CO2 udleder et kilo oksekød?

I Concitos Den store klimadatabase er det gennemsnitlige klimaaftryk fra oksekød opgjort til ca. 50 kg CO2e pr. kg slagtekrop (2021). Til sammenligning udleder grisekød ca. 4 kg, kylling ca. 2 kg og en plantefars baseret på soja eller ærter under 1 kg pr. kg. Forskellen skyldes især, at kvæg bøvser store mængder af den potente drivhusgas metan og lægger beslag på store arealer til foder og græsning.

Hvilket kød er værst for klimaet?

Lamme- og oksekød topper listen over kødtyper med de højeste udledninger. En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at et kilo spiseligt lammekød har et klimaaftryk på 21,4 kg CO2e, mens oksekød ligger på 13,9 kg pr. kg fødevare. Til sammenligning belaster svinekød 4,6 kg og kyllingekød 5,5 kg CO2e pr. kg spiseligt kød. Både lam og okse er drøvtyggere, der udleder metan og kræver store landarealer.

Hvor meget udleder en oksemørbrad?

En oksemørbrad topper hele Concitos klimadatabase med et aftryk på 152 kg CO2 pr. kilo — omtrent det samme som en køretur til Paris. Det skyldes, at det samlede klimaaftryk fra oksen fordeles efter den økonomiske værdi af udskæringerne, så de dyreste stykker tildeles det største aftryk. Med Concitos tal er oksekød mellem dobbelt og 11 gange så klimabelastende, som man tidligere har beregnet i Danmark.

2Hvor meget kød spiser danskerne?

Danskerne er blandt de mest kødglade folk i verden. Det præcise forbrug er svært at måle, fordi noget opgøres som råt kød eller hele slagtekroppe, men de bedste tilgængelige tal giver alligevel et tydeligt billede af et højt forbrug — især af klimabelastende rødt kød.

Hvor mange kilo kød spiser en dansker om året?

I gennemsnit spiser hver dansker mellem 4 og 75 år omkring 52 kg kød om året, viser tal fra DTU Fødevareinstituttet (2018). Heraf udgør rødt kød — altså kød fra firbenede dyr — to tredjedele, svarende til ca. 44 kg årligt. Netop det røde kød er særligt klimabelastende og samtidig sat i forbindelse med visse typer kræft.

Hvor ofte spiser danskerne kød?

Omkring 80 % af danskerne spiser kød hver dag eller de fleste dage i ugen, og den samme andel ser sig selv som 'kødspisere'. Mænd spiser generelt oftere og mere kød end kvinder. Over 90 % spiser mere end de anbefalede 350 gram kød om ugen, og overskridelsen er størst blandt mænd.

Spiser danskerne mere kød end resten af Europa?

Ja — danskerne er mere kødglade end den gennemsnitlige europæer. I en stor undersøgelse fra Københavns Universitet med over 7.500 deltagere i 10 lande svarede 37 % af danskerne, at de havde skåret ned på kødet det seneste år, mod knap 46 % i gennemsnit blandt de øvrige europæere. Danmark er altså bagud, når det gælder grøn omstilling af kosten.

3Hvor stor en del af Danmarks udledning kommer fra landbruget?

Mens energisektoren er blevet markant grønnere, er landbruget blevet en stadig større del af Danmarks klimaregnskab. Det skyldes især husdyrene, der står for hovedparten af landbrugets udledning gennem metan fra fordøjelse og gødning.

Hvor stor en andel af Danmarks CO2-udledning står landbruget for?

Landbruget stod i 2023 for 33 % af Danmarks samlede drivhusgasudledning — en stigning fra 22 % i 1990, oplyser Danmarks Statistik. Samlet udledte landbruget 13 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2023, hvilket faktisk er 20 % mindre end i 1990. Andelen vokser altså, fordi andre sektorer — særligt energi — er faldet langt hurtigere.

Hvor meget af landbrugets udledning kommer fra husdyr?

Omkring 70 % af den samlede drivhusgasudledning fra landbrugssektoren er direkte relateret til husdyrenes fordøjelse og til husdyrgødning, ifølge forskere fra Aarhus Universitet. Metan fra dyrenes fordøjelse er den helt store kilde, mens lattergas primært stammer fra kvælstofholdig gødning. Det betyder, at fremtidig klimareduktion i landbruget hænger tæt sammen med husdyrproduktionen.

Hvor meget fylder oksekød i fødevarernes klimaaftryk?

Danskernes forbrug af oksekød alene sender 8 mio. ton CO2 ud i atmosfæren om året ifølge en Concito-rapport fra 2023. Det svarer til omkring 40 % af de godt 20 mio. ton CO2, som Danmark i alt skal spare frem mod 2030 for at nå klimamålet om 70 % reduktion. Oksekød er dermed en helt central brik i den danske klimaomstilling.

4Hvor meget CO2 udleder forskellige måltider og madvarer?

Klimaaftrykket fra et måltid afhænger næsten udelukkende af, om der er rødt kød i. Ved at bytte oksekød ud med svinekød, kylling eller planter kan man skære store dele af aftrykket væk — ofte uden at ændre meget andet.

Hvor meget CO2 udleder en burger med oksekød?

En burger med 180 g hakkebøf samt bacon og ost belaster med over 7 kg CO2e, viser Concitos beregninger fra 2025. Det er 16 gange så meget som en planteburger med 100 g plantebøf, hvis aftryk er under 0,5 kg CO2e. En pulled pork-burger med op til 100 g svinekød lander til sammenligning på omkring 0,7 kg CO2e.

Hvor meget kan man spare ved at skifte oksekød ud i en ret?

Omlægger man en spaghetti bolognese fra hakket oksekød til svinekød, opnår man en reduktion i klimaaftryk på 75 %, ifølge Concitos klimadatabase. Skifter man yderligere til plantefars, bliver reduktionen 80 %. En chili con carne med oksekød belaster godt 3 kg CO2e, mens en chili sin carne kun udleder ca. 0,5 kg — en forskel på faktor 7.

Hvilke madvarer udleder mest CO2?

Oksekød topper listen over typiske madvarer med 1,39 kg CO2 pr. 100 gram færdigt kød, viser Coops opgørelse i Samvirke (2022). Også mejeriprodukter fra køer ligger højt: smør udleder 1,06 kg og ost 0,96 kg pr. 100 gram. Til sammenligning udleder kylling 0,55 kg og svinekød kun 0,46 kg pr. 100 gram.

5Hvor stor en del af det globale klimaaftryk kommer fra mad?

Kødets klimaaftryk er ikke kun et dansk fænomen. På globalt plan er fødevareproduktion en af de største enkeltkilder til drivhusgasudledning, og dyrebrug spiller en hovedrolle.

Hvor stor en del af verdens udledning kommer fra fødevareproduktion?

Fødevareproduktion er ansvarlig for ca. 26 % af de globale drivhusgasudledninger, ifølge Den Europæiske Revisionsret med henvisning til forskerne Poore og Nemecek (2018). Den største del kommer fra kødproduktion — især okse, kalv og lam. Heraf stammer over halvdelen fra husdyrproduktion.

Hvor meget af verdens landbrugsjord bruges til husdyr?

Hele 83 % af landbrugsarealet på verdensplan bruges til at producere husdyr, viser tal samlet af Klimarådet (2021). Alligevel bidrager animalsk produktion kun med 18 % af den globale ernæringsmæssige energi og knap 40 % af det samlede proteinindtag globalt. Husdyrproduktionen lægger altså beslag på en uforholdsmæssig stor del af klodens areal.

6Vil danskerne spise mindre kød?

Holdningerne til kød er i bevægelse. Stadig flere danskere — især unge — ønsker at skære ned, selvom kødforbruget i praksis stadig er højt. Det er især de unge, der trækker udviklingen.

Hvor mange danskere vil gerne spise mindre kød?

Rekordmange danskere — 63,2 % — har et ønske om selv at spise mindre kød, viser undersøgelsen 'Danskernes kødforbrug' fra Coop og Dansk Vegetarisk Forening (2021). Andelen, der 'slet ikke' ønsker at skære ned, er rekordlav på blot 30,9 %. Blandt de 18-34-årige svarer hele 75,3 %, at de gerne vil spise mindre kød.

Hvad holder danskerne tilbage fra at spise plantebaseret?

For over en tredjedel af danskerne er barriererne, at plantebaseret mad er for dyrt, at de ikke ved, hvordan det skal tilberedes, at de mangler information, og at det ikke ser appetitligt nok ud, viser Københavns Universitets undersøgelse (2021). Omkring halvdelen af deltagerne havde aldrig smagt plantebaseret kød, plantemælk, tofu eller quinoa. Der er altså et stort uudnyttet potentiale i markedet for grøn mad.

• Ca. en tredjedel af danskerne synes plantebaseret mad er for dyrt eller svært at tilberede.Kilde: Københavns Universitet
• Ca. 50 % har aldrig smagt plantebaseret kød, plantemælk, tofu eller quinoa.Kilde: Københavns Universitet
• Animalske produkter udgør 82 % af drivhusgasudledningen fra europæernes kost.Kilde: Københavns Universitet

Hvor mange danskere er vegetarer eller veganere?

Cirka 2-3 % af danskerne betragter sig selv som vegetarer og ca. 1 % som veganere, viser Landbrug & Fødevarers målinger. Derudover ser omkring 8-12 % sig selv som flexitarer, der bevidst skærer ned på kødet. Andelene af vegetarer og veganere har ligget stabilt over flere år, mens det især er flexitarismen, der vokser.

7Hvad gør Danmark politisk ved kødets klima?

Danmark har taget et internationalt opsigtsvækkende skridt: en CO2-afgift på landbrugets dyr. Det sker som led i den såkaldte grønne trepart, der skal hjælpe Danmark med at nå klimamålet for 2030.

Hvornår indfører Danmark en CO2-afgift på landbruget?

Som det første land i verden indfører Danmark fra 2030 en CO2-afgift på landbrugets dyr, vedtaget med den grønne trepartsaftale i november 2024. Afgiften starter på 120 kr. pr. ton CO2e i 2030 (med 60 % bundfradrag) og stiger til en effektiv sats på 300 kr. pr. ton i 2035. Aftalen vurderes at kunne reducere udledningen med 1,8 mio. ton CO2 i 2030.

Hvor meget skal landbruget betale i CO2-afgift?

Med et bundfradrag på 60 % lander den effektive afgift på 120 kr. pr. ton CO2e i 2030 og 300 kr. pr. ton i 2035, oplyser Klimarådet og Skatteministeriet. Det er mindre end halvdelen af industriens standardafgift på 750 kr. pr. ton CO2. Samtidig afsættes der 40 mia. kr. til en grøn arealfond, der blandt andet skal rejse 250.000 hektar ny skov frem mod 2045.

Hvor meget skal landbruget reducere frem mod 2030?

Folketinget har besluttet, at landbruget inden 2030 skal reducere sin drivhusgasudledning med 55-65 % i forhold til 1990. Det er en del af Danmarks overordnede mål om 70 % reduktion i 2030 — et mål, hvor landbruget med sin tredjedel af udledningen er afgørende. Til sammenligning havde Danmark samlet set i 2024 reduceret udledningen med 49 % siden 1990.

Hvis oksekød skiftes ud med svinekød og især kylling, reduceres klimabelastningen fra kødet betragteligt — kyllingekød er det bedste, og fisk belaster også væsentlig mindre.

Sammenfatning baseret på Concito og professor Henrik Wenzel, SDU