32 statistikker om fødevarepriser i Danmark (2026)

1Hvor meget er fødevarepriserne steget i Danmark?

Siden 2021 er priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer steget med 32 %, hvilket ifølge Nationalbanken er dobbelt så meget som det samlede forbrugerprisindeks. Mad er noget af det, vi køber allerhyppigst, og derfor er prisstigningerne meget synlige i hverdagen. Her er de største tal på bordet med det samme.

Hvor meget er maden steget de seneste fem år?

Fra juli 2020 til juli 2025 steg fødevarepriserne i Danmark med 31,3 %, viser beregninger fra tænketanken Kraka baseret på tal fra Danmarks Statistik. En vare, der kostede 50 kroner for fem år siden, koster med andre ord omkring 65 kroner i dag. Selvom stigningstakten er aftaget kraftigt siden toppen, ligger prisniveauet altså markant højere end før.

Hvad er fødevareinflationen i Danmark lige nu?

I oktober 2025 var fødevarepriserne 4,1 % højere end et år tidligere, mens den samlede inflation kun var på 2,1 %, viser tal fra Danmarks Statistik. Fødevarer er dermed fortsat den enkeltgruppe, der bidrager mest til den samlede inflation — især på grund af dyrere kød. Stigningstakten ligger altså langt over toppen i 2022, men fødevarer trækker stadig den samlede inflation op.

2Hvilke fødevarer er steget mest i pris?

Kaffe, kakao og okse- og kalvekød er blandt de varer, der er steget allermest det seneste år, viser tal fra Danmarks Statistik. Ifølge Nationalbanken stod kaffe, chokolade og oksekød alene for næsten halvdelen af fødevareinflationen i august 2025. Stigningerne skyldes især vejr- og klimaforhold, der har begrænset udbuddet i de store produktionslande.

Hvor meget er kaffe steget i pris?

Prisen på kaffe steg 31,2 % fra juli 2024 til juli 2025, hvilket gjorde kaffe til den mest prisstigende fødevare, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er over 10 procentpoint mere end det meget omtalte oksekød, der steg 20,8 % i samme periode. Hovedårsagen er dårlige høstforhold og tørke i kaffeproducerende lande som Brasilien og Vietnam.

Hvilke fødevarer er blevet billigere?

Ikke alt er steget — sukker faldt 16,6 % og olivenolie 18,7 % fra oktober 2024 til oktober 2025, viser tal fra Danmarks Statistik. Også mel og gryn samt kartofler er blevet billigere på årsbasis. Det viser, at de markante prisstigninger langtfra gælder alle varer, og at der findes alternativer med faldende priser.

Hvor stor en del af fødevareinflationen kommer fra kaffe, kakao og oksekød?

Kaffe, chokolade og oksekød stod alene for næsten halvdelen af fødevareinflationen i august 2025, viser en analyse fra Danmarks Nationalbank. De tre varegrupper var steget med henholdsvis 33, 15 og 22 procent på et år. Ifølge Nationalbanken indikerer futurespriserne, at prisniveauet for netop disse varer vil forblive højt på kort sigt.

3Hvorfor er fødevarepriserne steget så meget?

De høje fødevarepriser skyldes især globale forhold som vejr, råvaremarkeder og eftervirkninger af krigen i Ukraine, viser analyser fra Nationalbanken og Lex. Mad i Danmark følger i høj grad verdensmarkedet, fordi vi er en lille, åben økonomi. Prisboblen og fødevarekrisen i 2021-2023 er hovedforklaringen på de stigninger, vi stadig mærker.

Hvad var årsagerne til fødevarekrisen i 2021-2023?

Fødevarekrisen 2021-2023 skyldtes ifølge Lex blandt andet for lav kornproduktion, små lagre, eftervirkninger af COVID-19 og krigen i Ukraine. Da forbruget oversteg produktionen, blev de globale kornlagre tømt, hvilket pressede priserne op. De danske detailpriser på fødevarer begyndte for alvor at stige i slutningen af 2021.

Skyldes de høje madpriser klimaforandringer?

Ja, en stor del af de seneste prisstigninger skyldes vejr- og klimaforhold, der har begrænset udbuddet, viser Nationalbankens analyse fra 2025. Tørke i Brasilien og Vietnam har reduceret kaffeproduktionen, mens en faldende kvægbestand har presset oksekødspriserne. Mad følger dog ikke verdensmarkedet 1:1, fordi løn, afgifter og avancer i Danmark også spiller ind.

Siden 2021 er priserne på fødevarer og drikkevarer steget dobbelt så meget som de samlede forbrugerpriser — primært drevet af udbudsforhold som vejr og en faldende kvægbestand.

Danmarks Nationalbank, 2025

4Hvor dyre er danske fødevarer sammenlignet med EU?

I 2024 lå danske fødevarepriser 19 % over EU-gennemsnittet — næst højest i hele EU, kun overgået af Luxembourg, viser Eurostats købekraftsundersøgelse opgjort af Danmarks Statistik. Det høje prisniveau hænger sammen med Danmarks høje lønninger, afgifter og en momssats på 25 % på fødevarer. Til gengæld har stigningerne de senere år faktisk været mindre i Danmark end gennemsnittet i EU.

Er Danmark det dyreste land i EU for mad?

Nej, Danmark er det næstdyreste land i EU for fødevarer — Luxembourg ligger højest med et prisniveau 26 % over EU-gennemsnittet, mod Danmarks 19 %, viser tal fra Danmarks Statistik for 2024. I bunden ligger Rumænien og Slovakiet med priser henholdsvis 25 og 17 % under EU-gennemsnittet. EFTA-landene Schweiz, Island og Norge har dog langt de højeste fødevarepriser i Europa.

Hvilke fødevarer er dyrest i Danmark sammenlignet med EU?

Brød og kornprodukter er 36 % dyrere i Danmark end EU-gennemsnittet — det højeste niveau i hele EU, viser Danmarks Statistik for 2024. Også fisk er markant dyrere med et prisniveau 30 % over gennemsnittet. Ikke-alkoholiske drikkevarer lå 31 % over EU-snittet, mens alkohol og tobak lå henholdsvis 25 og 24 % over.

Hvordan ligger danske forbrugerpriser samlet i EU?

Danmark havde i 2024 de højeste forbrugerpriser i hele EU med et prisniveau 41 % over EU-gennemsnittet, viser Danmarks Statistik. Kun EFTA-landene Schweiz og Island lå højere med henholdsvis 73 og 62 % over snittet. De næsthøjeste i EU efter Danmark fandtes i Irland, der lå 37 % over gennemsnittet.

5Hvor meget bruger danske husholdninger på mad?

For hver 1.000 kr. en dansk husstand brugte i 2022, gik 116 kr. til fødevarer alene, viser Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse. Tæller man beklædning med, gik 168 kr. til fødevarer, beklædning mv. Mad er dermed en af de tungeste daglige poster i husholdningsbudgettet — kun overgået af bolig.

Hvor stor en del af budgettet går til fødevarer?

For en gennemsnitlig dansker går godt 10 % af forbruget til indkøb af fødevarer, vurderer økonom Otto Brøns-Petersen på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Andelen er højere for husholdninger med lave indkomster, fordi mad fylder relativt mere, jo mindre man tjener. Boligen er stadig den klart største post i budgettet.

Rammer de stigende madpriser lavindkomster hårdere?

Ja — den femtedel af danskerne med lavest indkomst brugte i 2020 godt 15 % af deres indkomst på fødevarer, og skal i dag give lidt over 17 % for de samme varer, viser en analyse fra Kraka for DR. For de højeste indkomster er andelen kun steget fra 7 til 8 %. De stigende fødevarepriser har dermed gjort cirka dobbelt så stort indhug i budgettet hos de lavest lønnede.

6Tjener supermarkederne mere på de høje priser?

Nej, ifølge Dansk Erhverv er stigende fødevarepriser ikke ensbetydende med øget profit for dagligvarekæderne, fordi deres indkøbsomkostninger også er steget kraftigt. Producentpriserne — den pris kæderne betaler producenterne — var i maj 2025 steget med 29,4 % siden midten af 2021. I samme periode steg forbrugerpriserne på fødevarer kun 28,3 %.

Hvor meget er producentpriserne steget?

Producentpriserne på fødevarer var i maj 2025 steget 29,4 % sammenlignet med midten af 2021, viser tal fra Dansk Erhverv. Da forbrugerpriserne i samme periode steg 28,3 %, tyder det på, at kæderne har absorberet en del af omkostningsstigningerne i stedet for at sende dem fuldt videre til forbrugerne. En lavere bruttoavance kan afspejle den hårde priskonkurrence i det danske dagligvaremarked.

7Oplever danskerne madpriserne som højere end de er?

Ja, mange danskere vurderer inflationen som markant højere end de faktiske ca. 2 %, viser undersøgelser refereret af Danske Bank og Jyske Bank. Forklaringen er, at vi køber mad ofte og derfor mærker prisstigninger på fx kaffe, smør og oksekød meget direkte. Til gengæld lægger vi ikke mærke til, at andre varer som elektronik eller biler er faldet i pris.

Hvorfor føles inflationen højere end den er?

Den oplevede inflation lå i 2025 næsten på niveau med inflationskrisen i 2022/2023, selvom den faktiske inflation kun var omkring 2 %, viser analyser fra MyBanker og Danske Bank. Det skyldes, at prisstigninger i supermarkedet er langt mere synlige end prisfald på varer, vi sjældent køber. Mad fylder altså mere i vores referenceramme, end det gør i budgettet.

8Hvad gør politikerne ved de høje fødevarepriser?

I januar 2026 afsatte regeringen sammen med SF og Enhedslisten 4,5 mia. kr. til en fødevarecheck til de hårdest ramte danskere, viser Finansministeriet. Samtidig blev der indgået en bred aftale om at afsætte 6 mia. kr. årligt til at sænke fødevaremomsen fra 2028. Danmark har i dag en af Europas højeste momssatser på fødevarer på 25 %.

Hvor meget er fødevarechecken på, og hvem får den?

Fødevarechecken er en skattefri engangsudbetaling i 2026, hvor folkepensionister uden store formuer får 2.500 kr. og børnefamilier uden høj indkomst får 5.000 kr., viser Finansministeriets aftale. I alt forventes cirka 2,2 millioner danskere at modtage checken. Den er rettet mod pensionister, børnefamilier, studerende og personer uden for arbejdsmarkedet.

Bliver momsen på fødevarer sat ned?

Et bredt flertal i Folketinget indgik i januar 2026 en aftale om at afsætte 6 mia. kr. årligt til at sænke fødevaremomsen fra 2028, viser tal fra Finansministeriet. En arbejdsgruppe skal afgøre, om man skal sænke momsen på fødevarer generelt eller fjerne den på frugt og grønt, med afrapportering i 2. halvår af 2026. Danmarks nuværende momssats på fødevarer er 25 %.

Fødevarer er det, der er steget allermest i pris de seneste år — men det rammer ikke alle ens, og forskellen mellem høj- og lavindkomster er blevet større.

Tænketanken Kraka for DR, 2025