42 statistikker om danskernes motionsvaner (2026)

1Hvor mange danskere lever op til motionsanbefalingerne?

De fleste danskere bevæger sig for lidt målt op mod WHO's anbefaling. I 2021 var det kun 42 % af befolkningen, der opfyldte WHO's minimumsanbefaling for fysisk aktivitet på 150 minutter om ugen, viser Den Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen. Det betyder, at størstedelen af befolkningen ligger under det niveau, der anbefales for at forebygge sygdom.

Hvor stor en andel af danskerne efterlever WHO's anbefaling?

Kun 42 % af danskerne levede i 2021 op til WHO's minimumsanbefaling om 150 minutters fysisk aktivitet om ugen, ifølge Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil. Sundhedsstyrelsens egen nationale anbefaling lyder på minimum 30 minutters fysisk aktivitet hver dag – svarende til 210 minutter om ugen – og ligger dermed cirka midt i WHO's interval.

Hvor mange danskere bevæger sig ikke nok?

Hele 58,6 % af voksne danskere over 18 år var i 2021 utilstrækkeligt fysisk aktive, hvilket svarer til mere end 2,7 millioner danskere, ifølge en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed for Hjerteforeningen og TrygFonden. Endnu mere alarmerende er det, at knap 1 million af dem bevæger sig mindre end en halv time om ugen ved moderat til høj intensitet – i gennemsnit kun lidt mere end 4 minutter om dagen.

Tallene viser, at 36 % af de voksne danskere (knap 989.000 personer) er moderat til hårdt fysisk aktive i mindre end en halv time om ugen, mens 46,9 % (ca. 1,29 mio.) ligger på ½-1½ time. Selv de, der bevæger sig 30-90 minutter om ugen, mangler stadig mindst en times bevægelse for at nå op på WHO's niveau.

Vil danskerne gerne bevæge sig mere?

Ja – langt størstedelen vil gerne være mere aktive. Blandt de danskere, der ikke lever op til minimumsanbefalingerne, ønsker 70,3 % at være mere fysisk aktive, viser undersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed. Samtidig deltager en stor del (51,4 %) af denne gruppe sjældent eller aldrig i fritidsaktiviteter, hvilket peger på, at motivationen ofte er der, men at det halter med at komme i gang.

2Hvor mange danskere dyrker sport og motion?

Når man spørger danskerne, om de normalt dyrker sport eller motion, svarer et stort flertal ja. Idrætsdeltagelsen er igen steget efter coronakrisen og er i 2024 tilbage på niveau med det historisk høje niveau fra 2007 og 2011, viser Idrættens Analyseinstituts undersøgelse 'Danskernes motions- og sportsvaner 2024'.

Hvor stor er idrætsdeltagelsen i Danmark i 2024?

I 2024 svarede 63 % af voksne over 15 år ja til, at de normalt dyrker sport eller motion, ifølge Idrættens Analyseinstitut. Det er en tydelig fremgang fra 57 % i 2020 og tangerer det høje niveau fra 2007 og 2011, hvor idrætsdeltagelsen var på sit hidtil højeste (64 %).

Set i et langt historisk perspektiv er udviklingen markant: andelen af danskere over 15 år, der opfatter sig selv som idrætsaktive, er steget fra blot 15 % i 1964 til 64 % i 2007 – en mere end firedobling på godt fire årtier.

Hvor mange børn dyrker sport eller motion?

Børn og unge er endnu mere aktive end de voksne: 86 % af børn og unge mellem 7 og 15 år angiver, at de normalt dyrker sport eller motion (2024), ifølge Idrættens Analyseinstitut. Det er samme høje andel som i 2011 og en stigning fra 80 % i 2020 og 83 % i 2016.

3Hvilke motionsformer er mest populære i Danmark?

Danskernes motionsvaner har ændret sig markant – fra klassiske foreningssporter mod mere selvorganiseret og naturnær motion. Gå- og vandreture, styrketræning og løb topper listen over de mest populære aktiviteter blandt voksne i 2024, ifølge Idrættens Analyseinstitut.

Hvad er den mest populære motionsform blandt voksne danskere?

Gå- og vandreture er den klart mest populære motionsform: 61 % af danskerne over 15 år angiver, at de regelmæssigt har dyrket gå- og vandreture inden for de seneste 12 måneder (2024), ifølge Idrættens Analyseinstitut. Aktiviteten er vokset eksplosivt – fra blot 25 % i 2016 til 72 % i 2020 – og er blevet en så naturlig del af hverdagen, at mange ikke længere opfatter den som decideret motion.

Er der forskel på mænds og kvinders motionsvaner?

Ja, der er tydelige kønsforskelle i valget af aktivitet. Mænd foretrækker cykling og fodbold, mens kvinder i højere grad vælger yoga og gymnastik, viser Idrættens Analyseinstituts undersøgelse fra 2024. Gå- og vandreture, styrketræning og løb er dog populære på tværs af kønnene.

Generelt må man bare konkludere, at det er populært at komme ud

Maja Pilgaard, chefanalytiker, Idrættens Analyseinstitut

Hvor motionerer danskerne mest?

Naturen er den mest benyttede motionsarena i Danmark: 58 % af borgere på 16 år eller derover bruger skov, strand og anden natur, når de motionerer (2024), ifølge Idrættens Analyseinstitut. Naturen, veje og fitnesscentre er de mest benyttede faciliteter, og brugen af fitnesscentre er steget siden 2020.

• 58 % af danskere over 16 år bruger naturen (skov, strand mv.) som motionsarena (2024)Kilde: Idrættens Analyseinstitut / Friluftsrådet
• 81 % af voksne dyrker motion på egen hånd, 41 % i foreningsregi og 24 % i kommercielle centre (2024)Kilde: Idrættens Analyseinstitut, Danskernes motions- og sportsvaner 2024
• 13 % af danskerne dyrker aktiviteter i eller på vandet (2024)Kilde: Idrættens Analyseinstitut / Friluftsrådet

4Hvordan organiserer danskerne deres motion?

Danskernes motion bliver i stigende grad selvorganiseret. Selvom langt de fleste motionerer på egen hånd, spiller idrætsforeningerne og de kommercielle fitnesscentre fortsat en central rolle for danskernes bevægelse.

Hvor stor en del dyrker motion på egen hånd?

Selvorganiseret motion er klart mest udbredt: 81 % af de voksne dyrker motion på egen hånd, mens 41 % dyrker mindst én aktivitet i en idrætsforening og 24 % i et kommercielt center (2024), ifølge Idrættens Analyseinstitut. Der er en stigende tendens til selvorganiseret motion, især blandt de yngste voksne.

Bemærk, at andelene tilsammen overstiger 100 %, fordi mange danskere dyrker motion i flere forskellige rammer på én gang.

Hvor mange er medlem af en idrætsforening?

Foreningsidrætten har aldrig stået stærkere målt på medlemstal. I 2025 nåede DIF og DGI's idrætsforeninger et rekordhøjt samlet medlemstal på 2.525.038 medlemmer, en fremgang på 40.821 medlemmer fra året før. Det er tredje-fjerde år i træk med medlemsrekord.

Siden idrætsvisionen 'Bevæg dig for livet' blev igangsat i 2015, er DIF og DGI's samlede medlemstal vokset med 250.364 medlemmer. Til trods for væksten i medlemstal er antallet af unikke idrætsforeninger faldet – i 2024 var der 11.159 unikke idrætsforeninger i Danmark, og medlemmerne samler sig i stigende grad i færre, men større foreninger.

5Hvor stor er fitnessbranchen i Danmark?

Fitnesscentret er i dag en af danskernes foretrukne motionsarenaer – både for voksne og teenagere. Men efter mange års vækst er antallet af centre nu stagneret for første gang i over et årti.

Hvor mange danskere er medlem af et fitnesscenter?

Mere end 800.000 danskere er aktive medlemmer af et fitnesscenter, og fitnesscentrene er dermed for rigtig mange en vigtig kilde til motion, ifølge Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO). Brancheorganisationen har vurderet, at mellem 600.000 og 650.000 borgere er medlem af et af landets kommercielle centre, og resten i foreningsdrevne tilbud.

Hvor mange fitnesscentre er der i Danmark?

Der er 1.515 fitnesscentre i Danmark, viser den seneste opgørelse fra Idrættens Analyseinstituts Facilitetsdatabase. For første gang er antallet af centre stagneret – det er nøjagtigt samme antal som ved den foregående optælling i juni 2021, og det dækker over et fald i antallet af private centre og en modsvarende stigning i foreningsdrevne centre.

Hvor mange unge styrketræner?

Styrketræning er blevet markant mere udbredt blandt unge. Andelen af børn og unge, der dyrker styrketræning, er steget fra 10 % i 2007 til 20 % i 2024, ifølge Idrættens Analyseinstitut. Det er især drenge i alderen 13-15 år, der trækker statistikken op – i 2024 styrketrænede hele 52 % af denne gruppe.

6Er der social ulighed i danskernes motionsvaner?

Ja, der er en markant social ulighed i, hvem der bevæger sig nok. Uddannelse, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet hænger tæt sammen med, om man lever op til anbefalingerne for fysisk aktivitet.

Hvilken betydning har uddannelse for motionsvaner?

Uddannelsesniveauet spiller en stor rolle: 69 % af personer med grundskolen som højeste uddannelse lever ikke op til WHO's anbefaling, mens det kun gælder 44 % af personer med en lang videregående uddannelse. Den samme sociale forskel ses ved erhvervsmæssig stilling, hvor andelen, der opfylder anbefalingen, er størst blandt beskæftigede og mindst blandt borgere uden for arbejdsmarkedet.

Hvad koster fysisk inaktivitet det danske samfund?

Fysisk inaktivitet er dyrt: samfundet bruger ca. 17,5 milliarder kroner hvert år på sygdom forbundet med fysisk inaktivitet, ifølge Dansk Fitness & Helse Organisation. Statens Institut for Folkesundhed vurderer desuden, at fysisk inaktivitet bidrager til cirka 6.000 ekstra dødsfald om året – svarende til 7-8 % af alle dødsfald i Danmark – og i gennemsnit forkorter middellevetiden med 1 år og 1 måned.

7Hvor meget tid bruger danskerne stillesiddende?

Mens fysisk aktivitet er sundt, ser for meget stillesiddende tid ud til at være en selvstændig risikofaktor for sygdom og for tidlig død. Danskerne bruger en stor del af dagen siddende – både på arbejdet og i fritiden, typisk foran skærme.

Hvor mange timer sidder danskerne stille om dagen?

Voksne danskere brugte i gennemsnit 6,1 timer dagligt på stillesiddende fritidsaktiviteter, og 46 % angav, at de i gennemsnit var stillesiddende i mere end seks timer dagligt, viser en repræsentativ undersøgelse. Tid foran skærmen er en væsentlig årsag: den gennemsnitlige daglige tv-seertid blandt voksne danskere steg fra 2 timer og 32 minutter i 2000 til 3 timer og 21 minutter i 2010.

Hvor meget sover danskerne?

Søvn hænger tæt sammen med restitution og motionsoverskud, og her ligger danskerne lavt: i 2023 sov voksne i gennemsnit 7 timer og 12 minutter i døgnet, ifølge Statens Institut for Folkesundhed. Kun 64 % af voksne på 18-64 år sov de anbefalede 7-9 timer, mens 32 % sov mindre end 7 timer.

8Hvor aktive er danske børn og unge?

Børn og unge dyrker mere idræt end de voksne, men også her er der bekymring – især omkring stillesiddende skærmtid og fald i foreningsidræt blandt de yngste.

Hvad anbefales børn og unge af fysisk aktivitet?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge mellem 5 og 17 år er fysisk aktive mindst 60 minutter hver dag og styrketræner mindst tre gange om ugen. For voksne lyder anbefalingen på minimum 30 minutters fysisk aktivitet dagligt samt styrketræning mindst to gange om ugen.

Hvilke aktiviteter dyrker danske børn mest?

Blandt børn og unge er de mest populære aktiviteter fortsat klassiske idrætsgrene som fodbold, svømning, løb og gang. Fodbold står stærkt: omkring 46 % af børnene spiller regelmæssigt fodbold. Samtidig er gå- og vandreture sneget sig ind som en populær aktivitet hos børnene, hvor andelen steg fra 6 % i 2016 til 29 % i 2020.

Otte procentpoint færre børn og unge dyrker foreningsidræt i 2024 sammenlignet med 2007, og flere børn dyrker i stedet aktiviteter på egen hånd. Det afspejler den samme generelle tendens mod mere selvorganiseret motion, som ses blandt de voksne.

9Hvordan har danskernes motionsvaner ændret sig over tid?

Danskernes motionsvaner har gennemgået en lang og bemærkelsesværdig udvikling – fra organiseret foreningsidræt mod individuel, naturnær motion, med corona som et tydeligt knæk på kurven.

Hvordan påvirkede corona danskernes motion?

Coronakrisen satte tydelige spor i danskernes bevægelse: danskerne bevægede sig 16,1 % mindre under den første nedlukning sammenlignet med tiden før pandemien, viser et studie fra Syddansk Universitet. Det gik værst ud over de unge – de 15-18-åriges fysiske aktivitet faldt med hele 36,6 % under forårets nedlukning i 2020.

Er danskerne kommet tilbage til deres motionsvaner efter corona?

Kun delvist. Selvom idrætsdeltagelsen samlet set er steget igen, var 21 % af dem, der var aktive før corona, stadig ikke vendt tilbage til deres motionsvaner i maj 2023, ifølge Idrættens Analyseinstituts forløbsundersøgelse. Idan peger desuden på, at idræts- og foreningsdeltagelsen havde været faldende inden for flere aldersgrupper allerede siden 2011 – så corona forstærkede en tendens, der var i gang i forvejen.